lørdag den 12. marts 2011

Perdón amigos (Undskyld venner)

Hola chicos y chicas.

Cómo están en dinamarca?

Mange gange undskyld for at der er gået så lang tid siden sidst. Men der er bare fuld gas på hernede, så har ikke haft meget tid til at skrive til jer.

Siden sidst er der flere vilde ting som er sket. Det første vilde er, at jeg har fået mit dykkerbevis, som gør at jeg kan dykke ned til 18meter. Det er ret fedt og er virkelig glad for jeg har gjort. Det tog mig og drengene lidt over en uge at tage, så der var ret hurtigt. Det startede med at vi sidste søndag blev sat foran et tv, hvor vi skulle sidde og stene på den mest kedelige dykker dvd. Det tog 3 ½ time at se dem igennem. Om tirsdagen skulle vi så have vores første teoritime og vores dyk i poolen. Vi var 4 piger og 4 drenge der var på holdet, så vi skulle deles op i 2 hold, fordi vi ikke kunne være 8 i poolen på samme tid. Så os 4 drenge startede med at gå i poolen. Vi startede med at gå ned på stranden, hvor vi skulle svømme 200m. Den misforstod vi så lidt, og vi svømmede kun 100m, men det blev godkendt. Derefter skulle vi træde i vande i 10min, hvilket jo ikke er et problem for en garvede livredder som mig :) Bagefter gik vi op og fik vores dykkerudstyr på og så videre over i poolen. Alle vores pool-øvelser gik super godt, og vi fik store roser af instruktøren. Men trods at vi havde klaret øvelserne godt i første forsøg havde det alligevel taget 2½ time og kl. var blevet 11. Det betød at vi havde 1½ time til at nå alt teorien på, hvilket var rimelig presset, da pigerne havde brugt 2 timer på det. Men modsat pigerne, så havde vi lavet vores dykkerlektier hjemmefra, så vi nåede næsten alt teorien på en lille time så vi kunne nå vores møde. Pigerne derimod kunne ikke nå at lave øvelserne i poolen. Vi aftale med DIVE MIKE (Navnet på dykkerbutikken) at vi skulle ud og dykke for første gang i havet om torsdagen, fordi vi havde klaret alle pooløvelserne og gennemgået nok teori til at kunne dykke.
Så blev det endelig torsdag, og alle os drenge var friske på at komme ud i havet. Vi havde ikke taget med de andre på Cafe Social (Beskriver det nærmere senere) og ikke taget i byen, så vi var super friske. Det var den første morgen i Playa, hvor det ikke blæste og ingen bølger. Super dykkervejr. Så vi kommer rigtig glade ned til DIVE MIKE. Det gode humør skulle dog snart slutte. Fordi pga. pigerne ikke havde klaret øvelserne i poolen, så sejlede de ikke ud. ØV! Så os drenge måtte op i teorilokalet igen, hvor vi så skulle tage nogle test og derefter skulle vi tage vores eksamen. Det gik super fint og vi bestod alle med en rimelig høj procent. Pigerne klarede deres øvelser i poolen og derfor kunne vi aftale vi skulle ud og dykke om mandagen. Fedt!
Mandag var næsten lige så perfekt dykkervejr som torsdag, så humøret var helt oppe igen. Desværre måtte en af pigerne droppe beviset, da hendes læge havde frarådet hende til at tage beviset pga hun har sukkersyge. Nå, men vi kom ud på vandet og hoppede i vandet. Det var super fedt at komme ned på 10-12 meters dybte og se fisk og koraler fra bunden af. Selve fiskene og koralerne var ikke super specielle, da de mindede meget om dem jeg har set i Egypten, men det at kunne svømme blandt dem var super fedt. Efter 45min skulle vi op igen for at sejle videre til et nyt sted, hvor vi skulle have vores andet dyk. Andet dyk gik meget ud på at lave forskellige øvelser under vandet, hvor det første var mere bare at svømme rundt. DIVE MIKE havde allerede aftalt med sig selv at vi skulle have vores to sidste dyk dagen efter, hvilket passede os helt fint. Dagen efter stod vi op kl.7 igen, fordi  vi skulle møde kl.8. Da kl. var kvart i 8 ventede alle drengene plus en af pigerne på at de to sidste piger ville komme ud fra deres værelse. Da de ikke kom ud, måtte vi gå op og se hvor de blev af. Og de havde selvfølgelig sovet over sig og sagde at vi skulle sige til Mike at de ikke kom. Fedt for os!? Mike blev mega skuffet da vi sagde det til ham (forståeligt), men han syntes ikke vi skulle straffes for det, så vi sejlede ud alligevel. Der var en del mere blæst den dag, så der var rimelig store bølger desværre. På det første dyk den dag, skulle vi igen lave øvelser med kompas og så lavede vi et kapløb, hvor vi skulle løbe på bunden den svømmeføde. Mega svært! Men knap så spændende sted at dykke. Til gengæld på det fjerde dyk skete der ting og sager. På det fjerde dyk skulle vi igen bare svømme rundt og kigge. Og der gik ikke mange minutter før Mike viste os en muræne. Det var fedt at se, selvom jeg virkelig hader dem. 10 meter længere henne stoppede Mike og tog mig med helt ned til bunden, hvor der var en lille hule. Her lå der den største muræne nogensinde(troede jeg). Den var mega klam, og kom hurtigt væk fra hulen igen. Vi svømmede videre og der kom min store frygt svømmende. HAJEN! Det var virkelig loco (skørt) at se. Men den svømmede stille og roligt forbi os. Vi var alle sammen helt oppe og køre og det gav et mega kick at se den. Vi svømmede videre igen og igen kom der en haj. Den her gang var der dog tale om en rokke, men det var vildt at, da man kun har set sådan nogle i fjernsynet. Lige inden vi skulle op igen, syntes Mike, at vi lige skulle svømme hen til en anden hule. Og der skulle jeg blive virkelig bange. Mike tog min hånd for at vise mig en ny muræne. Sammen slags som den anden, bare meget større. Jeg så den ret hurtigt, men det troede Mike ikke, så han blev ved med at føre min hånd tættere på. Jeg ventede bare på den ville springe ud og bide fat i min arm. Jeg skyndte at hive min arm til mig og svømme væk. Det var virkeligt klamt. Nå men derefter skulle vi så op. Og da vi kom op i båden fik vi af vide, at vi havde bestået. Fedt!
Nu går jeg stærkt og overvejer om jeg skal udvide beviset, så jeg kan dykke til 30 meter. Det betyder at jeg kan komme til at se havskildpadder og skibsvrag.

Nok om dykning. Siden sidst er jeg også begyndt i skolen. Jeg kom på øvede hold, for dem som lige skal have en hurtig opfriskning. Det var fint nok og vi var otte i klassen. Efter de første par dage i skolen var dog to piger, der syntes ikke de blev udfordret nok, hvilket jeg godt kunne følge dem i. Så de kom på et højere hold, så vi var kun seks tilbage. Fedt. Desværre er der store forskelle på de bedste og dårlige. Så vores lærer lavede meget undervisningen efter dem der havde det sværest. Så jeg snakkede med de andre "gode" i klassen om vi ikke skulle sige vi syntes det var for nemt, hvis det ikke ændrede sig efter første uge. Heldigvis var vores lærer godt klar over det, så hun strammede op. Fedt!
Tilbage til den Cafe Social. Det er et arrangement som er der hver onsdag på et hotelbar midt i byen. Her snakker man med alle de andre der også går på Solexico. (navnet på skolen) Drinksne er billige, så man ender som regel i hegnet og man tager videre i byen. I onsdags var jeg med for første gang, og jeg endte i sengen kl.7!

Sidste weekend tog jeg sammen med ni piger til en Yucatan-halvøens største by, Merida. Her skulle der være karneval og det kunne være fedt at se. Vi tog bussen fra Playa lørdag morgen kl.8.40 og ankom i Merida omkring kl.13. Vi boede på et hostel lige midt i byen. Mega fedt. Vi gik lidt rundt i byen og kiggede os omkring, da karnevalet først skulle starte kl.20. Tæt på, hvor vi boede var der en stor kirke. Så vi tænkte vi helle måtte være lidt kulturelle og gå ind i den. Vi snakkede om at den ikke var så speciel indvendigt og at den var lidt kedelig. Godt nok hang der et stort kors med Jesus, men ellers ikke noget specielt. Vi sad lidt i kirken for at køle lidt ned, da en lille mexicaner kom gående forbi os. Jeg bemærkede han havde en t-shirt på, hvor der stod Copenhagen, Denmark. Så jeg råbte op. "Heeeey, Dinamarca!" Og han kiggede på os og spurgte om vi var danskere. Han  var rigtig sød og fortalte os alt muligt. Blandt andet et den kirke vi var i, var kontinentets største katedral og korset var verdens største kors med Jesus. Det var ret sjovt, for ingen af os vidste det. Da vi kom ud fra kirken igen, begyndte folk allerede at gøre sig klar til at se karneval, trods der var 4-5 timer til det skulle starte. Vi gik lidt rundt i byen igen og tog så hjem for at gøre os karneval klar.  Det var super fedt at se det karneval og efter optoget var slut, var der dømt fest i gaderne. Det var super fedt at stå på gaden og danse sammen med mexicanerne. Og selvfølgelig 9 søde danske piger ;) Dagen efter var mig og mine 2 roomates mega bombet, så vi tog på subway og spiste morgenmad og gik til busterminalen, hvor vi skulle med bussen hjem. Her spillede vi "tænkeboks" og selvfølgelig vandt jeg! :) Turen hjem var meget stille. Højdepunktet var at bussen vidste High School Musical på spansk med mexicanske skuespillere. Det var ret morsomt at se.

I den her uge er der ikke sket noget specielt, andet end vi havde mexicaner fest i går, hvilket endte helt galt. Alle blev møg fulde og vi festede til 6 tiden. Os drenge havde aftalt at klædes os ud som mexicanske wrestlere. Ligger et billede ind af os, en af dagene. I dag har den stået på tømmermænd og strand. Og i morgen står den på Chichen Itza. Det er en anden pyramide, som lige er blevet kåret til et af verdens nye 7 vidundere. Det glæder jeg mig meget til. Næste weekend skal vi til Mexico City, hvilket også bliver mega fedt.

Det var alt for den her gang. Håber ikke jeg har glemt noget, men ellers må jeg nævne det næste gang :) Regner ikke med der går så lang tid næste gang, inden jeg skriver igen.

Med meget kærlige hilsner
Jannick

1 kommentar:

  1. Jeg stemmer for advance... Det er alle pengene værd.

    <3 Nicoline

    SvarSlet